folk der demonstrerer

Vi gør en forskel!

Vi arbejder i øjeblikket hårdt på at bringe en masse fedt indhold til jer. På denne side vil du snart kunne læse artikler, der gør dig klogere, både på vores forening, cannabiskultur og hvordan man bruger cannabis på en forsvarlig måde. 

For dig der gerne vil have et dybere indblik i cannabis, kan du glæde dig til etableringen af vores ‘Vidensbank’. Her får du mulighed for at læse dybdegående om cannabis inden for emner såsom; medicin, kognition, samfund, historie og fysiologi.

Velkommen til Dansk Cannabis Forening.

I 1961 beslutter FN sig for, efter pres fra USA, at forbyde Cannabis i Europa. Et forbud som betød at besiddelse, køb og dyrkning af Cannabisplanten blev forbudt.
Danmark indfører, som det videnssamfund vi er (og altid har været), uden et videnskabeligt grundlag også forbuddet i Danmark.

Hvorfor et forbud?

Cannabis var ikke et samfundsproblem, ej heller havde man videnskabelig information der kunne dokumentere egentlige skadevirkninger, og selv danske eksperter beskrev Cannabis som et stof med “relativ ufarlighed”.

Over 62 år er der sket ufatteligt lidt. Cannabis forbliver en plante, der til trods for sine mange gavnlige medicinske kvaliteter og relative ufarlighed som rusmiddel, stadig er forhadt af magthaverne på Christiansborg.

Cannabis er den dag i dag, et samfundsproblem. Eller rettere: forbuddet mod Cannabis.
For politikerne er det en klods om benet. For de ikke-Cannabis-konsumerende borgere, en udgift i milliardklassen. For os der nyder en joint eller et bonghoved i stedet for en drink efter aftensmaden, er Cannabis en grund til at se sig over skulderen. 

Hvem ved at jeg ryger? Hvad nu hvis min arbejdsgiver finder ud af det? Hvad nu hvis min nabo anmelder mig, fordi jeg lørdag aften slappede af med en kaffe og bong på terrassen?

Dette lyder måske overdrevet for nogle, men som hverdag for andre.

Hvorfor behøver det at være sådan? Hvorfor er Cannabis egentligt ulovligt i Danmark?

Det kan vi ikke forstå, og ingen politiker med sandfærdighedens ord i munden, og videnskabens øjne under armen, har været i stand til at give os svar…

Dansk Cannabis Forening er for dem, som deler denne skepsis. For dem som ikke kan forstå hvorfor Cannabis fortsat er ulovligt i Danmark.

Cannabis – et tilsætningsstof til et godt liv.

Det er også i den sunde skepsis DCF’s rejse starter. Alle os i DCF’s bestyrelse har brugt mange timer på at filosofere over hvorfor Cannabis er så forhadt, og om dette had er begrundet. Vi oplevede at de ting vi hørte fra samfundet, ikke stemte overens med vores egne oplevelser med forbrug af Cannabis. Vi har alle succesfuldt balanceret et forbrug af Cannabis med familieliv, uddannelse, job og ser vores rekreative forbrug af Cannabis som et tilsætningsstof til et godt liv.

DCF er for dem der deler denne opfattelse. I DCF længes vi efter forandring i Danmark. En forandring af tilgangen til Cannabis i vores samfund.
Vores vision er en sund Cannabiskultur i Danmark. En kultur til gavn for hele det danske samfund, hvad end man forbruger eller ej.

Det vi ønsker os:

  • Vi ønsker os et Danmark hvor vi, som Cannabisbrugere, ikke bliver diskrimineret imod på baggrund af vores valg af rusmiddel.
  • Vi ønsker et Danmark hvor vi, i stedet for at sprede misinformation, kan investere i at dygtiggøre os i Cannabissens potentiale indenfor medicin, industri og forbrugersikkerhed. 
  • Vi ønsker et Danmark hvor vi, i stedet for at holde hånden over et illegalt marked til fordel for organiseret kriminalitet og terror, kan tage del i en global industri med en anslået værdi på 300 mia dollar. 
  • Vi ønsker os et Danmark, hvor man ikke kriminaliserer almene danskere.
  • Vi ønsker et Danmark hvor vi, der har et balanceret Cannabisforbrug, kan have ro i maven og vide at vores Cannabis ikke er forurenet med skadelige tilsætningsstoffer.

Dansk Cannabis Forening er for alle dem, der deler et eller flere af disse ønsker.

Potentialet

Cannabisplanten tilbyder os utallige muligheder for at gøre vores samfund stærkere, rigere og mere inklusivt, og vi forstår ikke at man fra politisk side aktivt fravælger dialogen om hvordan vi kan gøre Cannabis i Danmark til en gevinst for os alle.

Men hvor andre tier, taler vi. Og talrige tunger taler bedst! Derfor har vi brug for din støtte, kære læser.

Hvad end du er cannabis-connoisseur af hjerte, eller bare er tilhænger af en mere fri tilgang til cannabis i vores samfund, skal du blive medlem af Dansk Cannabis Forening. 

Vi har i ventet i årevis på at “nogen” skulle gøre en forskel for cannabis i Danmark. Vi indså at det ikke ville ske. I over et halvt år har vi arbejdet benhårdt på at kunne tilbyde jer en mulighed for at gøre en forskel for cannabis i vores land.

Vi har så mange fede ting i gryden som vi håber på at kunne gøre til virkelighed, med jeres hjælp.

Vi er en frivillig organisation der består af folk med meget forskellige talenter og kvalifikationer. Hvis du brænder for cannabis, og har en færdighed som du mener at kunne bidrage til foreningen med, så tøv ikke med at lade os høre fra dig. Måske går vi og mangler en der kan lige netop det, som du er god til. Når du melder dig ind i DCF, får du have mulighed for at fortælle hvilke kompetencer du har at bidrage med.

Overalt i verden ser vi i øjeblikket drømmen om et forbedret forhold til cannabis blive til virkelighed takket være et forenet pres fra almene mennesker, der alle deler et ønske om at sætte skub i reformeringen af cannabis i deres lande.

Det er vores ønske at danne rammen for en sådan reformation herhjemme.

Vi har brug for din hjælp. Din stemme. Din støtte!

Derfor byder vi dig hermed velkommen til Dansk Cannabis Forening.

Mobilepay