Kære læser.
Uanset hvilket forhold vi hver især har til cannabis, er der et centralt spørgsmål, vi som samfund, har behov for at få et klart svar på:
Er cannabis farligt for os?
Med “farligt” skal forstås 2 helt centrale, og dog alligevel forskelligartede aspekter:
Er cannabis farligt for det enkelte menneske?
og/eller
Er cannabis en trussel for vores samfund?
Jeg kunne bruge en god del af denne artikel på at tale om cannabis relative ufarlighed, og underbygge dette argument med forskning som bl.a. dette sammenligningsstudie “Comparative risk assessment of alcohol, tobacco, cannabis and other illicit drugs using the margin of exposure approach” [1] fra 2015, der anslår cannabis til at være over 100 gange mindre farligt i sin akutte rus end bl.a. alkohol.
Men det er et emne vi vil udforske mere dybdegående i en anden artikel. Denne artikel handler om historikken i ulovlige psykoaktive rusmidler.
Rusmidler og lovgivning
Lige nu hersker der blandt politikere på Christiansborg en dyb skepsis for at indlemme nye rusmidler i vores samfund. Som statsminister Mette Frederiksen sagde under en spørgetime i folketingssalen d. 14 december, 2021; “Er der, i virkeligheden, noget godt at sige om alt det det (med rekreationelt cannabis, red.)” [2]
Skal man tro de historier som politikere, de sidste mange år, har fremlagt som værende den eneste sandhed om cannabissen, er der ikke noget at tage fejl af. Cannabis er farligt for vores samfund. Det gør hjernen dum, kroppen sløv, psyken skør og giver brugeren smag for stærkere psykoaktive molekyler. Cannabis er med andre ord en trussel mod den folkelige sundhed.
Vi står i øjeblikket på tærsklen til en ny æra i vores tilgang til rusmidler.
Men at tænke, at dette er en unik situation ville være forkert. Dette er nemlig langt fra første gang i historien at et samfund har indlemmet et nyt rusmiddel i sin midte, og ikke første gang at en forfærdet magtelite har gjort alt i deres magt for at stoppe dets fremfærd…
Kaffe?
For at forstå den situation vi i Danmark står i, må vi tage en tur tilbage i tiden.
Den første kaffebar kommer nemlig til England i 1650.
Ideen om offentlige steder til indtagelse af denne nye drik kom fra den Islamiske verden, hvor kaffen stort set var blevet allemandseje i alkoholens fravær.
Kaffen og dets psykoaktive molekyle 1,3,7-trimetylxantin (bedre kendt som koffein) blev så populært, at man snart havde én kaffebar for hver 200 indbyggere i London, der i 1650 talte omkring 400.000 mennesker.
Koffeinens enestående evner til at fremme lineær tænkning, koncentration og fokuseret arbejde, skulle komme til at spille en afgørende rolle i det engelske samfunds videre udvikling frem mod oplysningstiden, den industrielle revolution og det samfund som vi i dag kender det.
Kaffen blev nemlig omdrejningspunktet for en ny æra af økonomisk fremgang, og var med til at lægge byggestenene til ideér og institutioner som vores senmoderne samfund stadig bygger sig på, den dag i dag.
En kaffebar i datidens London blev nemlig ikke bare et sted, hvor man gik hen og fik en kop sort slam for en penny, for så atter at gå til dagens andre gøremål. Nej, en kaffebar blev til et etablissement, hvor man mødtes og blev hængende for selskabets skyld.
I et samfund, der i store dele var defineret af et socialt hierarki, var kaffebarerne en unik undtagelse for denne hakkeorden. Her mødtes, omend kun mænd, så folk fra alle sociale lag. Højt som lavt dannede folk kunne for den samme pris få en kop kaffe, og ellers var snakken gratis.
Det var heller ikke tilfældigt, hvor man gik hen. For disse kaffebarer udviklede med tiden specialiserede profiler:
- Var du en handelsmand, og skulle du have en forsikring på dit skibsgods, gik du på Lloyd’s, som i dag er et verdensomspændende forsikringsselskab.
- På Jonathan’s Coffee-House gik snakken om finans. Værdipapirer blev handlet over kopperne, og dette sted udviklede sig efterhånden til en af verdens i dag ældste børser; The London Stock Exchange.
- Filosofferne og datidens videnskabsmænd samlede sig ved kopperne på The Grecian, hvor bl.a. Isaac Newton debatterede fysik og matematik med andre lærde.
Det var således i de små kaffehuse at nye rationalistiske ideér blev vendt, debatteret og udpenslet. Nye ideér som skulle ligge til grund for vores moderne videnssamfund, alt sammen faciliteret af et nyt psykoaktivt molekyle.
Mistroiske Magteliter
Men ikke alle var lige begejstrede for disse nye tanker og tendenser som kaffen bragte med sig.
Under Sultan Murad d. 4 (1623-1640) var kaffe ulovligt i Istanbul, og de der turde trodse dette forbud risikerede at miste hovedet for det.
Tilbage i England frygtede også kong Charles d. 2 (1660-1685) for, hvilken indflydelse kaffen kunne have på kronens autoritet.
Han sendte spioner ind på de mange kaffehuse overalt i London og fandt deres kultur aldeles frastødende. Her mængdes rig sig med fattig, drøftede irreligiøse, progressive tanker, og kritiserede åbent hans majestæts autoritet.
Kort før jul 1675 udstedte kongen af England en proklamation, hvori han forbød sine borgere at indtage kaffe. Hans begrundelse var, at kaffen var en trussel for rigets sundhed og at den sorte drik gjorde landets borgere ude af stand til at passe deres arbejde.
Lyder det bekendt?
Det psykoaktive
Menneskeracen har, til egen fordel vel at mærke, brugt psykoaktive stoffer de sidste 12.000 år. Alligevel har der altid eksisteret skepsis for nye psykoaktive molekylers indtræden i vores midte, af frygt for ustabilitet i den gældende samfundsorden.
Nutidens magtelite spiller på de samme tangenter i deres modvilje mod cannabis, som de royale gjorde det med kaffen for 270 år siden.
Cannabis anses som en trussel mod rigets sundhed. Mod den etablerede status quo.
Men tænk hvis dette psykoaktive molekyle faktisk kunne hjælpe os med at gøre vores samfund endnu bedre for os alle sammen.
- Tænk hvis vi kunne skabe en sundere kultur.
- Tænk hvis vi kunne få flere penge til sundhed.
- Tænk hvis vi kunne mindske organiseret kriminalitet.
- Tænk hvis vi kunne skabe ny industri.
- Tænk hvis vi kunne skabe flere arbejdspladser.
- Tænk hvis cannabis kunne ende med at blive århundredes psykoaktive molekyle, til gavn for samfundets videre udvikling.
En ting forbliver sikkert. En udvikling som denne er, uanset hvor meget man er imod den, umulig at stoppe.
Selvom straffen for at drikke kaffe var døden, blev borgerne i Sultanens Istanbul ved med at drikke kaffe, og forbuddet i England holdt kun i 11 dage.
Her og nu
Tilbage i Danmark står vi med et valg. Vi kan blive ved med at hellige os en forbudspolitik som aktivt nedbryder det samfund, vi sammen prøver at gøre til et godt sted for alle at være. Eller vi kan se på de erfaringer med forbud af psykoaktive stoffer, som vore forfædre har samlet sammen gennem de sidste 270+ år.
Hos Dansk Cannabis Forening mener vi at det er muligt at skabe en Cannabiskultur, som kan være til gavn for hele vores samfund.
Hvis du deler denne holdning, så overvej at melde dig ind i Dansk Cannabis Forening.
Litteratur
↑1 | Comparative risk assessment of alcohol, tobacco, cannabis and other illicit drugs using the margin of exposure approach: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4311234/ |
---|---|
↑2 | Jeg spurgte statsministeren, i Folketingssalen i dag, om hendes forventninger til den tyske legalisering af cannabis. Kan vi lære noget? Link til video på facebook: https://fb.watch/dPJuiFS3cJ/, Tidsstempel 5:15 |