14 dec. 2021 sagde den siddende statsminister, Mette Frederiksen, således:

Alle dem som går ned og køber det (cannabis red.) – kunne man ikke lade være med det? [1]

En udtalelse der med hjerteskærende klarhed viser hvor lille en forståelse mange har for de af os som vælger at bruge cannabis.

For en person som aldrig har prøvet at tage et sug af en spliff eller et hiv af en bong, virker dette da som et rationelt synspunkt.

Cannabis er, i øjeblikket, forbundet med en række problematikker for vores samfund. Organiseret illegalt salg, problematisk forbrug blandt brugere, etc.

Så når nu vi kunne komme disse onder til livs, hvorfor vil folk så ikke bare stoppe med at bruge cannabis?!

Alle de som argumenterer i disse baner mangler en grundlæggende forståelse for behovet for bevidsthedsudvidelse.

 

Det Anti-monotone

Bevidsthedsudvidelse er ikke ikke et nyt koncept.

Det er ikke noget “de unge” har fundet på i et ungdomsoprør. Det er ikke noget som misbrugere har fundet på for at forsvare deres misbrug. 

Det er et behov som mennesker har haft de sidste 10,000 år. [2]

Netop bevidsthedsudvidelse er et godt ord, for det er essensen af cannabissens magt over det monotone. 

Vi lever i et samfund, som bevæger sig hurtigere end aldrig før. Vi lever komplekse liv fyldt med innovation, teknologi, information og indtryk. 

Det senmoderne menneske, er ‘på’ som aldrig før. Mange føler sig stressede. Mange føler at de har dårlig tid. 

Her mener jeg at cannabissens evne til bevidsthedsudvidelse kan noget helt særligt.

Tillad mig, kære læser, at blive personlig for en stund, og give et eksempel fra mit eget liv.

Tandbørstens lyksalighed

 

Når jeg i aftenstunden vender snuden mod puden, er der en dertil forbundet aktivitet som jeg lige fra barnsben har haft det svært med. Tandbørstning. En tilbagevendende begivenhed der, til trods for de gavnlige effekter for min mundhygiejne, ofte bliver en overfladisk og forhastet affære. I mit hoved blot en trædesten til noget mere betydningsfuldt, og derfor vigtigere; nattesøvnen.

Men…

Når jeg har indtaget cannabis børster jeg rigtigt grundigt tænder. Jeg kommer hele tandsættet igennem, ind i alle de små afkroge af min mundhules indre.

Det gør jeg, fordi mit påvirkede selv nyder at tage mig tiden til at være grundig. Komme om hver en tand. Sætte pris på det at have en ren og sund mund.

Noget som jeg, i min upåvirkede hverdag, normalvis ikke anser som værende en prioritet. Nærmere et irritationsmoment.

Men med en hjælpende hånd til en større portion selvrefleksion, kan jeg se at det er en god idé at dyrke tandbørstningens øjeblik, i stedet for at have tankerne på det næste emne i køen.

Cannabis får mig til at have mere tid. Ikke i timer og minutter, men i nærvær og fordybelse.

Tid til at reflektere over de vigtigste ting i livet. De ting vi nemt glemmer i vores travle liv.

Jeg fortalte engang en ven som ikke bruger cannabis, om dette aspekt af cannabissens kraft.

“Det lyder sørgeligt” – svarede han.

Dette svar kom bag på mig. Først langt senere forstod jeg rationalet bag hans ordvalg.

Han troede, fejlagtigt vel at mærke, at cannabis var en forudsætning for at jeg kunne finde mening med tilværelsen.

At nærværet i tandbørstningen kun var at finde i et skævt sind.

Og jeg må give min kammerat ret. Et sådant forbrug af Cannabis er ikke balanceret, og i særdeleshed ikke i tråd med ønsket om et godt liv. Er man ‘nødt til’ at bruge Cannabis for at kunne komme gennem de ting man skal nå. Bliver forbruget præmissen for ens dagligdags gøren og laden, er man på vej nedad et galt spor. 

Cannabis bør ikke være et værktøj til brug for eskapisme. 

Dette er imidlertid ikke tilfældet for mig.

Jeg er ikke skæv hver gang jeg børster tænder. Den bevidsthedsudvidelse som jeg opnår ved dog en gang imellem at være det, er nok til at kunne værdsætte tandbørstningens daglige ritual de næste mange gentagelser frem.

Cannabis kan være et værktøj til at opnå illuminisme. En indsigt i hvad der gør livet værd at leve.

Berigelse eller berøvelse?

Så længe at cannabis beriger min tilværelses dagligdag, så længe jeg bruger det som et tilsætningsstof til et godt liv, har jeg ikke tænkt mig at stoppe.
Det har langt størstedelen af de danske forbrugere heller ikke.

Cannabis er forbundet med en række problematikker for vores samfund. Organiseret illegalt salg, problematisk forbrug blandt brugere, etc. 

I Dansk Cannabis Forening mener vi at vi kan løse disse problemstillinger bedre, hvis vi går sammen om at finde en løsning.

Den største og mest hæmmende problematik lige nu er, at vi sidder i hver vores grøft og råber at de andre tager fejl.

“Bare gør som os, og så forsvinder problemerne..!”

Meget få lader sig hive op af egen grøft for at besøge nabo-grøften. Ingen mødes på midten.

Så nej Mette, vi som bruger cannabis kan ikke ‘bare’ lade være med at købe cannabis. 

Men måske kunne vi mødes på midten og tale om hvordan vi kan købe cannabis på en bedre måde. 

Til gavn for os som forbruger, for os der ikke forbruger, og for os som godt kunne tænke os at gøre op med den kløe som cannabis i øjeblikket giver vores fælles samfund.

Læs mere om Dansk Cannabis Forenings mål om en sundere cannabiskultur i vores værdigrundlag.